
Den verdenskendte succesforfatter, Kenn Follett, skriver ny stor roman. Denne gang tager han os helt tilbage til præhistorisk tid. Det er en storslået roman, der foregår omkring 2.500 år f.v.t (cirka 4.500 år siden). Det centrale omdrejningspunkt i den spændende og særprægede roman er bygningen af Stonehenge i England. I den danske oversættelse bliver dette til ’Stenkredsen’, der også er titlen på bogen.
Tekst og foto af Ole Jensen.
’Stenkredsen’ (originaltitel: Circle of Days) er en storslået fortælling om kærlighed, magtkonflikter og visioner i forhistorisk tid. Handlingen udspiller sig mellem forskellige sociale grupper i området omkring Stonehenge og specielt i forbindelse med klimatiske ændringer, som de udsættes for og som skærper modsætningerne, indtil der udbryder egentlig krig.
Et intents, spændingsfyldt drama
Som i alle Ken Follett romaner, er her masser af drama og intensiteten er høj.
Vi følger flint-bryderen, Seft, og præstinden, Joia, der begge er bosiddende i det sydlige England. Sammen kæmper de for at virkeliggøre en vision om at bygge et stort monument – det kendte Stonehenge – der kan samle og styrke deres folk midt i en tid præget af store konflikter.
Det at skabe et stort, religiøst monument, indeholder en væsentlig konflikt mellem de forskellige sociale grupper. .Et sådan center vil blive midtpunktet for ikke blot den religiøse praksis, men også udgøre en magnet for handel. På denne måde blive monumentet til et kraftcenter for økonomisk, social og kulturel udvikling. Vinderen vil være der, hvor dette center udvikler sig.
Kærlighed og lidenskab spiller også en stor rolle i Stenkredsen. Der er forholdet mellem flinthuggeren, Seft, og Neen (præstinden Joia’s søster), som spiller en central rolle. Seft er dybt forelsket i Neen, men deres forhold er vanskeligt på grund af sociale og familiemæssige forhold. Samtidig er Præstinden Joias vision bindemidlet mellem hende og Seft. Deres relation går fra at være et gensidigt personligt bånd til et dybt professionelt og eksistentielt makkerskab, hvor den fælles drøm driver dem gennem modgang, og placerer dem helt i fronten under samfundets voldsomme konflikter
Så længe der er mad nok, går det godt
Konflikterne udspiller sig mellem de sociale grupper. Her er bønderne den mest aggressive og hurtigst ekspanderende sociale gruppe. De er et fastboende samfund, hvor man dyrker jorden – som man stadig udvider – og værner om afgrøderne og faste ejendomme. Dette samfund er et patriarkat, hvor kvinder betragtes som mænds ejendom og tvinges til hårdt arbejde. Bondesamfundet har egne religiøse institutioner og for dem vil det være et stort nederlag, hvis et stort og stærkt religiøst center, Stonehenge, bliver virkeliggjort. Det vil trække handel og anden udvikling bort fra dem.
I konflikt med bondesamfundet er der hyrderne. De er nomadegrupper, der lever af deres dyrehold og bevæger sig over landskabet. De har det svært med bondesamfundets hegn og fast ejendom. For dem er kilden til velstand at kunne bevæge sig frit med deres kvægflokke.
Endeligt er der skovfolket, hvor kvinderne har en medbestemmende rolle. De er jægere og generer egentlig ikke andre, men de bliver på den anden side generet af bondesamfundet, som dels bevæger sig ind på skoven og begrænser den.
Endeligt er der håndværkerne – specielt tømrere og stenhuggere – og de religiøse ledere (præstinder).
Disse grupper lever i mere eller mindre nærhed af hinanden. Så lang tid dyr og mennesker får nok at spise, hersker der rimelig fred imellem grupperne. Men en langvarig tørke bringer konflikterne ud i det åbne. Først i form af en længerevarende tørke, der påvirker alle grupper og starter konflikterne. Derefter igangsætter præstinden Joia og stenhuggeren Seth det gigantiske Stonehenge-projekt, der suger menneskelige ressourcer til sig. Nu er den helt store konflikt i gang i et fantastisk og åndeløst drama.
En spændingsmættet historie
Derfor er romanen også en spændingsmættet historie, der er fuld er af krig, hævn, vold, magtkampe mellem forskellige grupper i stenalderen og bliver afgørende for relationerne mellem hovedpersonerne, deres kærlighed, had og seksualitet, inden for kampen for både at overleve og realiserer deres visioner.
De mægtige sten, der udgør Stonehenge, spiller også en stor rolle i bogen. Mange af stenene vejer op mod 30 tons og skulle hentes langvejs fra. Hvordan gjorde de det? Ken Follett giver med en af sine hovedpersoner, Seth, et bud. Men det skal ikke afsløres her.
Kenn Follett, Steenkredsen, 549 sider, Forlaget Cicero.