Kalkmalerier i Sct. Bendts Kirke Ringsted handler om magt. Vi er i det 13. årh. og Danmark er nedsunket i et endeløst politisk kaos i kampen om kongemagten. I denne konflikt var kalkmalerierne i Sct Bendts Kirke et redskab i magtkampen om tronen. Deres formål var at legitimere, at Gud havde udvalgt valdemarene til tronen. Derved forsøgte man at afløse det konfliktskabende valgkongedømme med et arvekongedømme, hvor tronfølgen på forhånd var fastlagt. Men først skulle man have paven til at gøre Erik til helgen. Og det blev svært.
Udgangspunktet er dronning Agnes: Hun mistede sin mand, kong Erik Klipping, til mordere, og det samme skete for hendes barnebarn, kong Erik Plovpenning. Alt sammen i en kaotisk kamp om tronen. I Sct. Bendts Kirke i Ringsted spiller Agnes selv med for at give slægten – selv om dem, der stod tættest på, myrdede Erik – et stærkt kort i kampen om tronen. Det sker i form af et kalkmaleri. Slægten betyder alt og kunsten er hendes redskab.
Biblen som tegneserie
Middelalderens kalkmalerier forbinder man normalt med kirkekunst hvor de kristne budskaber udspiller sig hen over hvælvene. De er som en slags datidens tegneserie for at gøre religionen tilgængelig for analfabeter. ’Fattigmandsbiblen’ kalder man dem. Ydermere er de ofte krydret med nogle mere eller mindre frivole malerier, for at gøre kirken folkelig og de lokale ledere og ejere populære. Men skulle en bonde fra datiden forvilde sig ind i Sct. Bendts Kirke i Ringsted ville han næppe fatte noget som helst af det store kalkmaleri, der pryder hvælvet i kirkens midte. Men maleriet er i øvrigt slet ikke hanvendt til ham. For det er benhård og spekulativ magtpolitik på højeste plan der udspiller sig. Det handler om kongemagtens fremtid og om at svække slægtens fjender. Med et maleri!
Et kalkmaleri fortæller Danmarkshistorie
I korsskæringen i Sct. Bendts Kirke findes et kalkmaleri, der mere end noget andet kalkmaleri i vore kirker fortæller Danmarkshistorie. Det er lavet omkring 1290 og bag det står dronning Agnes, der var gift med kong Erik Klipping. Maleriet er opdelt i de fire fag, som hvælvene danner, men skal ses et billede der fortæller en sammenhængende historie. Det er en historie om mord og politik på højeste plan.
Hvert af fagene har et særskilt motiv. Nederst i maleriet, som det er gengivet her, ser vi hertug Knud Lavard, der blev myrdet i 1131. Til venstre midt for er dronning Agnes, og mordet på Erik Plovpenning i 1250 udspiller sig omkring hende og i maleriet direkte overfor. Endeligt – og som det eneste religiøse maleri i krydshvælvet – har vi jomfru Maria der sidder sammen med Jesus (det er muligvis Marias himmelkroning der er gengivet her, men hendes krone mangler).
Knud Lavard
Lad os gå lidt mere i dybden med de tre første. Vi starter med Knud Lavard.
Vi ser Knud Lavard, der sidder på en kongetrone. Dette helt upåagtet af, at han ikke er konge. I højre hånd holder han lensfanen som symbol for hans position som hertug af Slesvig og vendernes knees (fyrste). Omkring hovedet ser vi en glorie. Det er symbolet på, at han blev kåret som helgen. Men hvorfor sidder han på en trone, præcis ligesom kong Erik overfor, når han ikke er konge? Det må vi antage er fordi man vil sige, at det burde han have været.
Den populære og magtfulde Knud Lavard, der af hans farbror kong Erik og dennes søn, Magnus, betragtes som en betydelig trussel, myrdes i en skov lidt uden for Ringsted den 7. januar 1131 af Magnus. Det beskrives bl.a. i den såkaldte Roskildekrønike.
Knuds søn, kong Valdemar den Store, iværksatte sidenhen en større indsats for at få faderen udråbt til helgen. En status som helgen ville naturligvis tjene til kongeslægtens ære. Men hvad nok så vigtigt var, ville det være med til at sikre, at kongemagten forblev i slægten.
Mordet på Erik Plovpenning
Nu skulle man måske tro, at mordet på den populære mand ville være beskrevet yderligere i kalkmaleriet med netop Knud Lavard som hovedmotiv. Men nej! For det er mere udspekuleret: Det drejer sig nemlig om at forbinde mordet på Knud med mordet på Erik Plovpenning knap 120 år senere!
Dette forehavende er måske kunstnerisk lidt svært. Så uden videre dikkedarer står der nederst i Knuds maleri: ’Her føres kongen fra hytten’ og nedenunder er der et utydeligt billede, der skal illustrere dette. Hermed henvises til at Erik Plovpenning føres bort for at blive myrdet, hvilket uddybes yderligere i maleriet overfor. Til højre for Knud Lavard ses en bedende præst ved et alter. Den latinske tekst fortæller: ’Her synges messe’ Det er udlagt som, at Erik fik lov til at skrifte inden han blev myrdet.
I detailmotivet på Knud Lavards højre side ses et lille selskab der hygger sig med hinanden.
Og her går det skam rigtigt lystigt for sig. Vi ser et oplsået backgammonspil og med personernes kropssprog antydes, at de ikke blot danser og har det sjovt, men også at der udfolder sig nogle seksuelle tilnærmelse: Kvinden til højre har sin hånd på mandens bagdel og mellem hans ben sidder en kvinde. I sin højre hånd holder manden et ølkrus og hans venstre berører kvindens hånd. Halløj på slottet, kunne man måske betitle denne del af maleriet
For betragteren kan det være vanskeligt at holde styr på, hvad der er hvad og hvorfor i dette Knud Lavard fag, men med undtagelse af hovedmotivet med Knud Lavard, omhandler alt andet det, der skete med Erik Plovpenning 120 år senere.
Broderstriden om magten
Erik Plovpenning, søn af Valdemar Sejr og dronning Bengerd, lå i dyb konflikt med sin lillebror, Abel, der var hertug af Slesvig. Selv om Erik var den militært stærkeste og vandt slaget om Slesvig, var det en tilfældighed, måske mangel på personlig agtpågivenhed, der fældede ham. Han blev taget til fange, dræbt og liget blev smidt i vandet.
Det er denne begivenhed der danner den historiske ramme for maleriet i faget med Erik Plovpenning.
Først ser vi ser Erik på tronen, omgivet af to hoffolk, med kongekronen på hovedet og scepteret i hånden. Men mere interessant er glorien om hans hoved.
Glorien fremstiller ham som helgen, hvilket han – i modsætning til Knud Lavard i maleriet overfor – ikke var.
Men hvor maleriet med Erik Plovpenning på tronen er meget enkelt, bliver det næste mere dramatisk og kompliceret. Her lukker dronning Agnes vreden ud. Her er det mordet på hendes barnebarn, kong Erik, der skal fortælles for alle.
Dronning Agnes spiller med
Selv om maleriet omhandler Erik Plovpenning, spiller dronning Agnes sig selv ind, idet vi ser hende siddende på tronen.
Over hende står teksten: ’Fru Agnes, tidligere danskernes dronning’. I hånden holder hun et skilt med teksten ’Ave Maria’, – nok for at antyde sin gudsfrygtighed og dermed, at hun er et retlevende og godt menneske, man kan stole på. Det er der også behov for, når vi ser på det næste der følger.
Til venstre i maleriet ser vi således en båd ud for Slien med tre mænd i brynjer, som bærer spyd og økse. Teksten over dem siger: ’Her dræbes han’. I motivet til højre får tre fiskere Erik Plovpennings lig i garnet og over dem siger teksten: ’Her løfter de det kongelige legeme’.
Formålet med kalkmaleriet?
Formålet med det kongelige kalkmaleri i Sct. Bendts kirke er ikke at udpege den dræbtes bror, Abel, som morderen, hvilket Abel i øvrigt også svor på, at han ikke var (dette helt upåagtet af, at meget tyder på det modsatte). Formålet skal derimod ses i lyset af den uberettigede glorie, som kong Erik blev udstyret med i det forrige maleri.
Den 120 år tidligere myrdede Knud Lavard blev kåret som helgen ved den store kirkefest i Sct. Bendts Kirke i 1170. Det var en fortsættelse af hans farbrors, kong Knud den Hellige, helgenkåring i år 1100. Danmarks konger blev i middelalderen valgt. Det, at et emne til kongetronen var i slægt med en helgen, var et helt uvurderligt middel for tilkæmpe sig tronen, fordi mennesket i middelalderen var gennemsyret af den kristne tro. At være i familie med en helgen betød derfor, at Gud ønskede den pågældende på tronen. Det var et stærkt politisk redskab, for hvem kunne argumentere for at være i mod Guds vilje?
Ved at lægge sig i sporet af de to tidligere helgenkåringer i slægten fokuseres der nu på at få Erik Plovpenning kåret som helgen. Det første betydelige skridt tages i 1258, da Eriks flyttes fra sin grav i Slesvig til den kongelige gravkirke i Ringsted. Her opstår der en stærk helgenkult og paven i Rom modtager en ansøgning om at kanonisere Erik som helgen.
Kalkmaleriet med kong Erik viser ham med en glorie om hovedet, altså som om han allerede var helgen. Og ved at skabe helgenrelationen tilbage til Knud Lavard etableres forestillingen om, at dette er en stor helgenslægt. Dermed understøtter man den kult, der er under udvikling og bestræbelserne overfor paven. Man skaber en folkelig bevæge
Kalkmalerierne i Sct. Bendts Kirke var således et politisk-strategisk redskab der skulle bidrage til at sikre, at kongemagten forblev i slægten.
Dronning Agnes mislykkedes
Men bestræbelserne på at få Erik kanoniseret lykkedes ikke, måske fordi de blev forpurret af grupperinger blandt de danske gejstlige, anført af biskoppen af Lund. Også pavens intersser kunne spille ind, Han var i et dilemma, for hvis han begunstigede den ene side med at godkende kanoniseringen ville han skyde den anden side fra sig. Og blandt begge sider talte magtfulde gejstlige. Så hellere træffe en ikke-afgørelse ved konstant at forlange nye undersøgelser, der kunne berttige kanoniseringen, og så håbe på, at det heleløb ud i sandet. Og det gjorde det.
Var det hele så forgæves? Det er svært at afgøre, men forestillingen om Erik som helgen forblev en platform for legitimering af kongemagten og forsøget på at fortsætte og udvikle den dynatiske kult som støttede valdemarerne.
Kong Christoffer, der efterfulgte Abel, og var yngste søn af Valdemar Sejr, genoptog bestræbelserne på at få Erik Plovpenning kåret som helgen. Igen løb det ud i sandet, for så at blive forsøgt igen af dronning Margrethe i 1411. Først med indførelsen af arvekongedømmet i 1661 lykkedes det at eyanlere den kontinuitet i tronbesættelsen, som helgenkåringen af konger skulle udgø
Kalkmalerierne i Sct. Bendts Kirke omhandler andet end magtkampe. Se slideshovet nedenfor:
Livets Træ. Motiv fra det gamle testamente..Motivet er også kendt fra den nordiske mytologi 
¨Frelserens højde. Kalkmaleri dateret fra omkr. 1300. Kristus holder verdenskugle i den venstre hånd og velsigner med den højre. Der er et lignende billede i Vigersted Kirke. 
Skibet i Sct. Bendts Kirke.. Øvertst m.f. ses hvælvene, som dronning Agnees menes at stå bag. T.h. og t.v. ses en friserække med våbenskjolde.
Alle billeder i denne post er fra min bog ‘DE MALEDE FANDEN LØS’, som udkommer sommeren 2020.
Videre læsning: Se https://www.ringstedsogn.dk/kirkerne/sct-bendts-kirke/
http://www.nordenskirker.dk/Tidligere/Sankt_Bendts_kirke/Sankt_Bendts_kirke.htm
