Det gode liv handler om balancer

Hvordan opnår man  det gode liv?. Det handler om  balance mellem krop og sjæl, som vi i dag taler meget om. Men det var der også nogle der gjorde i den europæiske middelalder. Det fortæller bogen Tacuinum Sanitatis om. Denb blev udgivet i det 14. og 15.  årh. i Italien, men,baseret på en ældre udgave fra det 11. årh. og med oprindelse fra Bagdad i Iraq.

Tekst og fotos af Ole Jensen

 Udgangspunktet er bemærkelsesværdigt.  Det er noget så prosaisk som havebrug. Faktisk er Tacuinum Sanitatis en håndbog til at dyrke naturens frembringelser og i særdeleshed havebrug. En slags manual.

   Men det er mere end det. Den handler også om at være glad og tilfreds. Man kunne måske tale om en slags middelalderens ‘work-life-balnce’.

Fra Irak til Italien

Historien bag Tacuinum Sanitatis – ‘Sundhedens bog’ -er bemærkelsesværdig. Forfatteren er Ibn Butlan, var en vidt berejst arabisk- kristen læge, filosof og forfatter.   Han blev født i Bagdad, Iraq, og det første manuskript blev udgivet i det 11. årh. I midten af det 13. årh. blev manuskriptet oversat til latinsk og i de følgende århundreder blev manuskriptet oversat adskillige gange. I 1531 blev manuskriptet for første gang trykt som bog.

   Oprindeligt var manuskriptsamlingen uden illustrationer. De blev først tilføjet i det 14 og 15. årh i form af forskellige udgivelser.  En af udgivelserne stammer fra milaneserne, Giovanni Grassi, og er fra midten af det 14 århundrede og er på ca. 206 sider.

Et holistisk menneskesyn

Udgangspunktet for Tacuinum Sanitatis er et holistisk menneskesyn.  Selvom værket indgående beskriver fødevarers og planters gavnlige og skadelige egenskaber, er det langt mere end blot en urtebog. I stedet for en alfabetisk opstilling præsenteres indholdet ud fra en organisk sammenhæng, hvor de seks grundlæggende elementer for trivsel gennemgås, således som man opfattede det i middelalderen:

–          tilstrækkelig mad og drikke, men med mådehold,

– frisk luft,

–          vekslen mellem aktivitet og hvile,

–          vekslen mellem søvn og vågen tilstand,

–          udskillelse og udstødelse af kropsvæsker, og endelig

–          virkningen af ​​sindstilstande, som glæde, frygt, sorg, vrede.

   Menneskene i datiden havde stor betydning for illustrationerne i bogen og understreger gennem deres gøren og laden ofte en god portion humor i måden hvorpå ’det gode liv’ praktiseret.

Tacuinum Sanitatis – håndbog om sundhed

   I Tacuinum Sanitatis blev mad, urter, vejr og dirvese fysiske aktiviteter koblet til de fire kropsvæsker (blod, slim, gul galde og sort galde) . Det sker gennem en bestemmelse  af deres primære egenskaber: varmt, koldt, fugtigt og tørt.

 Indenfor denne teori bliver den enkelte fødevare tildelt en grad af varme eller kulde og fugtighed eller tørhed.

   Hvis kroppen således var udsat for en ubalance på grund af  for meget af en type væske eller substans, var kuren at tilføre modsat virkende ingredienser. For eksempel kold og fugtig madvarer mod en varm og tør lidelse.

   Derfor propagaderer Tacuinum Sanitatis heller  ikke for en ren vegetarisk madkultrur. Tværtimod er der også flere sider med kvæg, fordi det netop handler om en ernæring, der styrker kroppens balancer.

Det dansende par

Det dansende par i køkkenhaven er et godt eksempel på manuskriptsamlingen. Her finder vi en mand og en kvinde, omgivet af nogle gigantiske solsikker.. De befinder sig i en køkkenhave, hvilket de forhøjede sider – højbede – i bunden indikerer. Nederst er en tekst på latinsk, der fortæller om det viste.

   Personerne er klædt i tidens mode, herunder med lange snabelsko.  Det samme gælder tøjet. Solsikkernme har været anvendt til olie og i bagværk.

   Således griber denne side ind i flere af ’bogens’ budskaber: Sund ernæring i form af solsikkerne, motion og godt humør gennem dansen og et godt forhold mellem mand og kvinde.

   Dette fortæller også, hvem manuskriptsamlingen henvendte sig til: Det var den kulturelle elite og det aristokratiet. Specielt den sidste gruppe var vigtig målgruppe, fordi de overdådigt illustrerede håndskrifter var ekstremt dyre.

   Et andet aspekt ved håndskrifterne er tøjstilen. De viser moden blandt målgruppen eller målgruppens opfattelse af f.eks. landarbejdere og underprivilegerede.

Ændring af kostvaner tager tid

Det var nok ikke således, at dem, der stod bag de forskellige udgivelsre af Tacuinum Sanitatis havde forestillet sig, at adelen og den kulturelle elite myldrede ud og fik jord under neglene i forsøget på at skabe de helt rigtige køkkenhaver.  Det, det drejede sig om, var at ændre befolkningens sundhedstilstand, uanset hvem og hvordan dyrkningen foregik. Så bogen var udtryk for et forsøg på at påvirke elitens holdninger.

   Det var der også behov for:   I den tidlige middelalder spiste de rige forskellige typer kød og hvedebrød, mens grøntsager blev betragtet som primært fattigmands føde og kost for munke og nonner i klostrene. Umådeholden fråserri var ofte hovedreglen

Men der skulle mere til for at ændre madkulturen, end en samling farvelagte manuskripter – der skulle først og fremmest tid til ændringer. Og de krøb kun langsomt op gennem Europa.

   Tag et kig på billedserien nedenfor og oplev de bemærkelsesværdige og ofte humoristiske billeder. De fleste udspiller sig i en køkkenhave og enkelte i markedsboder, hvor produkterne sælges eller nydes i spisehuse etc.

Bemærk: Illustrationerne kan købes som plakater via forfatterens web-butik,

Plakatsalg: https://admin.shopify.com/store/postertale/collections/688467575124