Middelalderens kalkmalerier var den fattiges billedbibel. De skulle som en tegneserie på en let forståelig måde fortælle menigheden, om de vigtigste temaer i den kristne tro. Men i Sct. Mariæ Kirke i Helsingørs bymidte er der en større mængde skøre kalkmalerier, der er ret så uforståelige og giver indtryk af en noget surrealistisk fantasi, der har fået frit spillerum oppe i hvælvene. For dem, der holder af karikaturtegninger, er disse skøre kalkmalerier et fund. Men hvorfor blev de lavet, når de er svære at forstå? Det er lidt af et mysterium! Men måske de skøre kalkmalerier i Helsingør slet ikke er, hvad de giver sig ud for!
Foto og tekst af Ole Jensen.
Sct. Mariæ Kirke i Helsingør med det tilhørendeVor Frue Kloster. Billedet til højre viser den smukke klosterkorridor der løber hele vejen rundt om den firelængede klosterbygnings indre gård og hvor kirken udgør den sydlige fløj. Hvælvene i kirkens sydfløj er fyldt med kalkmalerier fra slutningen af det 15. årh. De fremstår usædvanligt klare, hvilket dog også er resultatet af en hårdhændet restaurering. De er meget spændende og fantasifulde med mange usædvanlige indslag. Mest bemærkelsesværdig er dog de malerier, der er svære at se: De såkaldte ‘vrængebilleder’ i midtskibet. Vil du se mere af dem på stedet, er en kikkert et godt instrument at tage med.
Middelalderens kalkmalerierne i vore kirker har normalt et rimeligt klart og letforståeligt budskab. De fungerede som den fattiges bibel, der i tegneserieform fortalte bonden og de fattige om de kristne budskaber, de advarede mod synd og opfordrede til gode gerninger, der –om efterlevet -. kunne lette vejen til Paradis.
Der var også malerier der havde til hensigt at gøre den lokale kirke, og sikkert også dens ledelse, populær. I nogle tilfælde skete dette gennem sjofle, næsten pornografiske lokumstegninger. Men højt oppe under hvælvene i Sct. Mariæ Kirke i Helsingørs centrum gemmer der sig nogle rigtig skæve, nærmest surrealistiske kalkmalerier. De kaldes for ’vrængemasker’ og deres budskaber er ganske svære at finde hoved og hale på.
Skøre kalkmalerier
De er altså skøre, malerierne højt oppe i midterskibets mørke. Prøv f.eks. at tage et nærmere kig på det her maleri:
Vi ser en ældre mand med åben mund og hvor ud fra der kommer et nøgent og skallet menneske. Det er ikke helt klart, om dette menneske er et barn, måske en nyfødt baby, eller en voksen. Der er flere andre lignende motiver i midtskibet og enkelte andre i det sydlige sideskib. De fleste med dyr der kommer ud af munden på den portrætterede. Der er også et motiv med en mand, hvor noget, måske øl, hældes i munden fra en kande med tud.
Men denne her må være blandt favoritterne for kåring som mest skør: Igen en mand med åben mund og ud fra munden kommer der ikke mindre end en hund, en tudse og noget der kunne være et menneske, der i øvrigt har halen af en rotte i munden!
Malerier hengemt i mørket
Sct. Mariæ Kirken er en stor kirke. I det sydlige sideskib findes de ’traditionelle’ religiøst funderede kalkmalerier fra middelalderen, der viser os de forskellige kristne temaer. De skøre og skæve malerier findes primært i midskibet, hvor de er placeret højt oppe på eller ved de bærende piller og hengemt i halvmørke.
Disse portrætter er med en enkelt undtagelse alle udført således at personernes mund er formet af de såkaldte ’ventilhuller’. Det er huller ind i murværket, der blev lavet med det formål at ventilere fugten ud, som blev dannet i forbindelse med murernes arbejde.
I mange kirker med kalkmalerier fra middelalderen ser man en kreativ anvendelse af disse huller som ’mund’ i de såkaldte ’vrængemasker’, eller de er malet sammen med de mønstre, der pryder hvælvenes ribber. Ofte ser man vrængemasker, der kunne forestille en karikatur af mesteren for det værksted, der udførte kalkmalerierne. Som regel er der kun én eller få af den slags vrængemasker i en kirke.
Tidlig form for karrikaturtegning
Men i Sct. Mariæ Kirken er det anderledes. Der er således mange flere af dem, end man normalt ser. Her synes værkstedet at have lagt stor vægt på motiverne omkring ventilhullerne. Flere af dem er udført med en betydelig kunstnerisk kvalitet og giver indtryk af en tidlig form for karikaturtegning, udført med udgangspunkt i en surrealistisk fantasi,
Hvad var formålet med karikaturerne?
Hvad ville kunstnerne – eller dem der havde bestilt kirkens kalkmalerier – mon fortælle med dem?
Umiddelbart virker deres budskaber og formål helt sort. Og der er ikke noget skriftligt kildemateriale, der kan hjælpe os med at forstå dem. Så vi må gætte.
Gætterier
Det er blevet foreslået, at disse malerier skulle fungere som en slags huskeliste for præsten når han prædikede. Hvis det er tilfældet, er de fleste af dem meget indforståede, eller de skal forstås ud fra et tidsmæssigt snævert sammenhæng, for de kan ikke umiddelbart tolkes ind i hverken et religiøst eller et folkeligt budskab.
Hvad der gør dem endnu mere ubegribelige, er den ikke uvæsentlige detalje, at de faktisk er meget svære at se. Som nævnt er de placeret højt oppe og hvor der er relativt mørkt. I middelalderen, hvor lysforholdene må have været endnu dårligere end i dag, ville malerierne blot være noget krims-krams.
To muligheder – og en “ikke-mulighed”
Tilbage står nogle muligheder:
Den ene mulighed er, at vrængebillederne omhandler noget helt specifikt for samtidens Helsingør og som kun var genkendelige for samtidens lokale borgere eller de munke, der levede i klosteret. Måske har de for disse udgjort et morsomt indslag om nogle personer, der var kendte i indenfor klosterets mure eller i lokalsamfundet, ligesom vi i dag kender det fra karikaturtegninger i aviser. Men de kunne også illustrere nogle talemåder, der er gået tabt for eftertiden. Men da vi ingen kilder har til at hjælpe os, fremstår de – indtil videre – som nogle gode, men ret uforklarlige malerier.
Der er også den mulighed, at de blev malet af den simple grund, at nogen havde lyst, fantasi og evne til det.
Men det ene gæt er lige så godt som det andet. Måske er der en hel anden forklaring? Indenfor den sidste kategori kunne være, at når noget er for godt til at være sandt, så er det måske løgn:
På den ene side er disse karikaturmalerier ganske usædvanlige. På den anden blev kirkens kalkmalerier restaureret ret så hårdhændet i begyndelsen af det 20. århundrede af bl.a. Mads Henriksen. Han havde det med ikke blot at opmale de malerier, han restaurerede, men også at gendigte og i nogle tilfælde direkte “omdigte” motiverne. Men det ville virkelig være for fjollet, så den lægger jeg død. Men jeg hører en lille træls ræv hviske i mit øre: ha-ha!
Kan du også høre den?
Nedenfor er der flere billeder far Sct. Mariæ Kirke.
SE ALLE VRÆNGEBILLEDERNE:
Vrængebillede i Sct. Mariæ Kirke i Helsingør. Et dyr, måske en hjort, kommer ud af en mands mund. Maleriet er udført med et såkaldt ventilhul som former personens mund. 
Vrængebillede i Sct. Mariæ Kirke i Helsingør. Et nøgent menneske kommer ud af en mands mund. Maleriet er udført med et såkaldt ventilhul som former personens mund. 
Vrængebillede i Sct. Mariæ Et dyr, måske en hare, kommer ud af en mands mund. Kirke i Helsingør. Maleriet er udført med et såkaldt ventilhul som former personens mund. 
Vrængebillede i Sct. Mariæ Kirke i Helsingør. Maleriet viser en hånd der kommer ud af en mands mund og holder om noget der måske er en gedebuk. Maleriet viser en hånd der kommer ud af en mands mundMaleriet er udført med et såkaldt ventilhul som former personens mund. 
Vrængebillede i Sct. Mariæ Kirke i Helsingør. Maleriet viser noget der måske er en ko og som kommer ud af mandens mund. Maleriet er udført med et såkaldt ventilhul som former personens mund. 
Vrængebillede i Sct. Mariæ Kirke i Helsingør. Maleriet viser en ræv med en gås i flaben og som kommer ud af mandens mund. Maleriet er udført med et såkaldt ventilhul som former personens mund. Vrængebillede i Sct. Mariæ Kirke i Helsingør. Maleriet viser nogle dyr – inklusiv en frø – som kommer ud af en mands mund. Maleriet er udført med et såkaldt ventilhul som former personens mund. 
Vrængebillede i Sct. Mariæ Kirke i Helsingør. Maleriet viser en fod der kommer ud af en mands mund. Maleriet er udført med et såkaldt ventilhul som former personens mund. 
Vrængebillede i Sct. Mariæ Kirke i Helsingør. Maleriet viser en mand der drikker fra en kande. Maleriet er udført med et såkaldt ventilhul som former personens mund. 
Vrængebillede i Sct. Mariæ Kirke i Helsingør. Maleriet viser en mand der visnok vrænger. Maleriet viser en mand der drikker fra en kande. Maleriet er udført med et såkaldt ventilhul som former personens mund.
Andre fra middelalderen
Hvælvene i Sct. Mariæ Kirkens sydlige sideskib er rigt udsmykket med kalkmalerier fra middelalderen, hvor fantasien fået frit løb blandet med de traditionelle temaer fra Det Nye Testamente. Kalkmalerierne blev fundet under en restaurering i 1901. Malerierne blev overført til papir alt imens murerne bankede mørtel af. Malerierne blev og derefter igen malet op på hvælvene. Med det store antal malerier taget i betragtning var det noget af en bedrift. Tryk på pilen til højre og se et slide show med udvalgte malerier.
Det sydlige sideskib i Sct. Mariæ Kirke i Helsingør. Når man går ned langs skibet fornemmer man en enestående fantasirigdom og lyst til at skabe. Det særlige er ikke så meget de specifikt reliøse temaer som f.eks. Jesus fødsel o.s.v., men mere den udfoldelse af fantasien man oplever. Her det samspillet mellem planter og blomster på den ene side og mennesker, dyr og fantasivæsener der vokser ud af gevæksterne. 
Bebudelsen (hvælvet midtfor). Maria besøger Elisabeth. Sct. Mariæ Kirke, Sydlige sideskib, syvnde fag, østkappen 
Jesus fødsel. Jomfru Maria og Josef med den nyfødte Jesus i Betlehem. Øverst i maleriet forkyndes Jesus fødsel for hyrderne. En af hyrderne fejrer dette ved at spillepå fløjte og som hans hund lydigt lytter til. I forhold til andre gengivelser af Josef virker han mindre søvnig eller affældig, men han sidder – naturligvis – stadig udenfor tæppet og han har hænderne på maven, måske for at antyde, at han er dejlig mæt. Sct. Mariæ Kirke. Sydlige sideskib, syvende fag, østkappen. 
Flugten til Egypten (øverst) indsat sammen med barnemordet i Betlehem. Soldaterne og kong Herodes står helt afslappet og sludre og gruppen signalerer dermed en total ligegyldighed i forhold til den historiske udåd, de er i færd med at begå. Sct. Mariæ Kirke. Sydlige sideskib, sjette fag, østkappen. 
Indtoget i Jerusalem. Jesus ankommer til Jerusalem palmesøndag. En mand lægger sin kjortel foran æslet som Jesus ridder på. Bygningen til højre indikerer Jerusalems byport. Sydlige sideskib, mellem, fjerde fag, vestkappen. 
Jesus og apostlene indtager den sidste nadver – men Judas mangler. Og de spiser svinekød, hvilket hovedet på faddet afslører. Sydlige sideskib, sjette fag, østkapopen. 
Jesus og apostlene indtager den sidste nadver. Men har så ganske tydeligt valgt at servere svinekød, hvilket hovedet på fadet fortæller, men som aldeles ikke er en del af det jødiske køkken. Svinekød var normal i Danmark og billedet fortæller således også, at kalkmalerierne netop indtog dansk kultur, mode, markredskaber og andre traditioner i deres malerier. På dette punkt er kalkmalerierne en god kilde til middelalderen. Skt. Maræ Kirke. Sydlige sideskib, sjette fag, østkapopen. 
Koresegang. Jesus bærer korset ad Via Dolorosa og med Simon af Kyrene som hjælper. Bemærk figurene til venstre og højre der er indsat i blomster og uden i øvrigt at havde noget at gøre med historien. Sct. Mariæ Kirke, Sydlige sideskib, andet fag, østkappen. 
En mand med kutte og fra hvis mund der kommer en gren der ender i en blomst og hvori der sidder et lyshåret, bedende barn. Et af de mange mærlige motiver der er drysset undt i fligene og hvor der måtte være en egnet plads på hvælvene. Sct. Mariæ Kirke, sydlige sideskib. 
Maleri af kaperkaptajn (d.v.s. en sørøver, hvis virke er velsignet af kongen), Hans Pothors, der antages af have betalt for kalkmalerierne i kirken. Sct. Mariæ Kirke. Sydlige sideskib, mellem, fjerde fag, syd- og nordkappen.
Besøger du Sct. Mariæ Kirke, hvilket stærkt kan anbefales, ville det være en god ide at tage en almindelig kikkert med, hvis du vil se vrængebillederne i midtskibet. Når du så har set dig mæt på kalkmalerier, så husk at tage en tur rundt i den smukke losterkorridor, som danner indgang til kirken. Mæt af indtryk, men nu måske med sulten gnavende i kroppen, kunne du besøge en af de nærliggende restauranter på Sudergade eller Torvet for at afhjælpe den kulinariske udfordring. Her kunne du så i ro og mag overveje at fortsætte besøget i Helsingør til det fantastiske M/S Museet for Søfart , der omhandler Danmarks søfart fra middelalderen til i dag. Og så er der naturligvis den absolutte perle i byen: Kronborg. Altid et besøg værd.
Links
Alle billeder i denne post er fra min bog’DE MALEDE FANDEN LØS’, som udkommer sommeren 2020. Bogen omhandler kalkmalerier fra middelalderen i 36 østdanske kirker. Du kan se mere om bogen her: http://historiebloggen.com/de-malede-fanden-loes/
Andre links vedr. Sct. Mariæ Kirke: http://www.helsingorleksikon.dk/index.php/Sct._Mari%C3%A6_Kirke
