Rejsen til Helvedet

Tekst og foto af Ole Jensen

I senmiddelalderen var døden ikke blot afslutningen på livet, men begyndelsen på rejsen til Helvedet. Her venteede ufattelige lidelser. Det var noget, de allerfleste kunne se frem til.  For kun de  færreste ville møde barmhjertigheden og tilgivelsen og være blandt de frelste. Dette var ikke begrundet i kristendommen, men i kirkens pengegriskhed og forsøg på at overleve. I Tybjerg kirkes kalkmalerier får man et rystende syn for sagen.

I al sin ubegribelig gru er kalkmaleriet, Helvedesgabet, der er malet af Højelsesmesteren  omkring 1430, om den sidste rejse,  faktisk særdeles veludført og meget præcist malet. Det gør maleriet så meget desto mere opsigtsvækkende. Her er alt tale om tilgivelse borte.

   Det er helt klart et maleri, hvis formål det er at skabe frygt blandt menigheden.  Det var en frygt, der tjente til at adlyde kirkens budskaber. Men blot få årtier senere stod  den samme katolske kirke i opløsning på grund af reformationen.

Et helvedes kalkmaleri

Kalkmaleriet beskriver, hvordan synderne indfanges af djævlens håndlangere og drives ind i Helvedsgabets åbne kæft.

   Helt til venstre rider en djævel med pisk på ryggen af en nøgen mand.  Over denne kommer et grumt uhyre med mærkelige hjortelignende horn galopperende med en nøgen mand mellem forbenene og en kvinde på ryggen. Under dem pisker en djævel synderne ind i Helvedsgabet. En anden djævel (rødbrun) er lidt længere fremme ved at kaste fangsten af syndere ind i flammerne.

   Over Helvedsgabets hoved ses et grotesk, insektlignende væsen med vinger og vædderhorn. Han trompeterer i et horn eller basun.

Rædselsskabninger

Figurerne i maleriet er som revet ud af et mareridt. Mest ikonisk er nok skabningen, der står på toppen af helvedsgabets pande.

   Denne figur har ikke nogen egentlig funktion i indfangningen af synderne. Den skal skabe et fokuspunkt, der samtidig indfanger og koncentrerer oplevelsen af rædslen. Det er vel at mærke en rædsel, der af den enkelte troende  opleves, som en reel eksisterende mulighed, og ikke kun som et væmmeligt kilder i en horrorfilm.

    Denne følelse af at være del af en ond drøm, understreges af figurens insektlignende vinger.

    Præcisionen i figurernes afbildning betyder meget. Ofte ser man i danske kalkmalerier en mindre sikker – til tider ret så usikker – penselføring. Der er ofte noget barnligt naivt over malerierne. Og når motiverne eller scenen er uhyggelig, skaber det barnlige et forsonende filter. Men ikke her! Præcisionen i bl.a. insekt-djævelen gør, at det hele bliver overbevisende og vi kan ikke slippe det.

Hvorfor malede man et værk som Helvedesgabet?

Man kan se ’Helvedesgabet’ som en allegori der udspiller sig over temaer fra Johannes Åbenbaringen. Her beskrives verdenens sidste kamp mellem Gud og Satan (mellem det gode og det onde) og det endelige sammenstød i form af Armageddon, hvor de frelste og synderne adskilles og de sidste kommer i Helvede.

   Dette tema beskrives i mange kalkmalerier og i særdeleshed i det 15. århundrede, hvorfra dette kalkmaleri kan henregnes. Det var en tid, hvor den katolske kirke i særlig grad søgte at forstærke sit greb om befolkningen gennem frygtens stigmatisering. Her var Johannes Åbenbaringen med sit budskab om Dommedag og Helvedet særlig velegnet.

Pesten og et omsiggribende hysteri

For at forstå et kalkmaleri som Helvedesgabet, skal vi omkring den historiske udvikling i senmiddelalderens Danmark. Det var en epoke, man kan karakterriserer som hysteriets tidfsalder.

Pesten – eller Den sorte Død – var den mest skelsættende begivenhed i middelalderen. Pesten ramte Europa og Danmark fra midten af det 14. århundrede og derefter: Omkring 40% af befolkningen døde. Den ramte høj som lav i samfundet,  begge køn og alle aldre. Derefter kom den igen i varierende bølger i de følgende århundreder. En alt for tidlig og uforudsigelig død var en meget stor mulighed for alle.

   Et af kirkens svar på dette var afladsbreve. Med disse kunne kirken sælge delvis tilgivelse for de synder, man havde begået, så ens tid i Skærsilden blev forkortet. Afhængigt af hvad man havde råd til, blev tiden forkortet med år, måneder eller måske havde man kun råd til en forkortelse på nogle dage. Men alt talte.

   Systemet var meget indviklet, men baggrunden var, at kirkens lærte mente, at kirken havde et overskud af gode gerninger, som man kunne veksle for penge til dem, der kunne betale.

   Systemet med salg af syndsforladelse antog usete højder gennem senmiddelalderen.  Her var det ikke kun kirkens mænd der deltog i handelen, men også selvudnævnte kræmmere.

   Kalkmaleriet i Tybjerg Kirke med Helvedesgabet findes i mange udformninger i de Danske kirker og giver os et tidsbillede på det ekkokammer som stigmatiseringen skabte. Det var et kammer, hvor man ikke blot frygtede døden, men de efterfølgende ufattelige lidelse. Det var dette som kalkmalerierne visualiserede som en magnet.

Kalkmaleriet Helvedesgabet indskrivcer sig ikke blot i den katolske kirkes økonomiske ptofithunger, men også i kirkens politiske behov. Gennem frygten søgte man at skabe og vedligeholde opbakningen til kirken,. Det var kalkmaleriets begrundelse og måske gennemtrumfet af dem, der bestemte i kirken blandt krikens mænd.

Men som bekendt lykkedes dette ikke. Reformationen holdt sit endelige indtog i 1536 og ændrede alt.

Dommedag

Et andet af de bemærkelsesværdige kalkmalerier i Tybjerg Kirke af Høgelsesmesteren er hans fortolkning af Dommedag. Her adskilles de frelste  fra synderne, der føres til Helvedet.  De  frelste kommer i Paradis, men i det 15. århundrede var der meget få af dem.

   Kalkmaleriet viser Kristus der sidder som dommer i Regnbueovalen. Han har fødderne på jordkloden, og fra hans mund udgår nådens lilje og straffens sværd. I tekst båndene står: “Kom I velsignede, min faders børn, I skal arve det evige rige,” og til højre “Gå I forbandede til den evige ild.”

   Kristus flankeres af Jomfru Maria og Johannes Døber. Nederst vækker engle med basuner de døde op fra gravene. “Stå op I døde og kom til doms”, fortæller tekst båndene ved basunerne. Der ses frøer, der kravler på kisterne. De døde ifører sig hud og hår over skelettet og en halshugget røvers hoved er sat på en stang, som han selv holder.

   Kalkmaleriet er holdt i en streng og ubarmhjertig tone, der ikke levner plads til tvivl eller tilgivelse.

De frelste og synderne

I ‘Sjælevejningen’ ses Sct. Michael, der vejer et menneskes gode og onde gerninger op mod hinanden, mens flere djævle med ufine  metoder søger at påvirke resultatet til ‘det ondes’ fordel.

   Michael hjælpes af Sct. Laurentius, der stiller sit martyriums kalk i det godes vægtskål. I den anden hånd holder han den rist, han blev brændt på. Yderst t.h. kæmper en djævel og en engel om en sjæl. På trods af disse anstrengelser, var det dog yderst få sjæle, der blev ledt ind på de frelstes vej.

I slideshowet nedenfor kan du se flere fotos fra Tybjerg Kirke, herunder af Høgelsesmesterten og nogle skønne romanske  kalkmalerier fra ca. 1130 af ukendt kunstner.

Hvis du vil læse mere om kalkmalerier, så check dette link til min bog, DE MALEDE FANDEN LØS: https://www.saxo.com/dk/de-malede-fanden-loes_pdf_9788771436228?srsltid=AfmBOooEoTvMxDKHUcZNCPYImscJ-5ODhHBAFsVyyIgwUEI5cMi9Qe0c

Flere af de ROMANSKE kalkmalerier fra Tybjerg Kirke kan du finde som plakater. Se dette link:https://postertale.historiebloggen.com