Nordeuropas første kartograf hed Claudius Clavus og han var dansker og opdagelsesrejsende. Han var en pioner i Norden og en af den kristne verdens førende korttegner. Det var han i en tid, hvor man først lige var ved at erkende, at jorden ikke var flad og hvor behovet for geografiske kort var stort. Clavus bidrog i høj grad til dette.
Tekst af Ole Jensen.
Claudius Clavus – hans fødenavn var Claudius Claussøn Swart – blev født den 14. september 1388, formodentligt i landsbyen Sallinge lidt syd for Odense. Han udviklede sig til at blive en blandt den kristne verdens meget kendte kartografer eller korttegnere. Og det kan man vel undre sig over. For hvorfor kommer en ung mand, der lever i den kristne verdens yderste forpost, til den konklusion: Jeg skal da være kartograf?
Men det 15. århundrede var tiden for de store opdagelsesrejser. Det er rimeligt at antage, at der i den lærde verden – blandt kirkens mænd – netop har været en intenst debat omkring netop kartografi, og at dette har nået den unge Claudius’ ører og vakt hans interesse.
Claudius Clavus rejse til Rom
I 1424 var Claudius Clavus i Rom. Her mødte han forskellige lærde og via dem blev han bekendt med den græske videnskabsmand Ptolemæus (født ca 100 e.kr. ), der med sit store værk, Cosmographia, fuldstændig gjorde det aristoteliske verdensbillede. Her er jorden universets centrum. Claudius Clavus udbyggede dette verdenskort ved at tilføje kort og beskrivelse af Nordvesteuropa.
Clavus gennemførte endvidere mange rejser i Skandinavien. Men det er først og fremmest hans rejser og kartografiske optegnelser af Island og Grønland, der indlagde sig fortjenester. Blandt andet fordi han gav Grønland og Island deres korrekte geografiske positioner som værende vest for Skandinavien.
Den positionsbestemmelse, han gav Grønlands sydspids er bemærkelsesværdig god. Det kan skyldes, at han anvendte de gamle grønlandsfareres kursforskrifter. Heri hed det, at når man sejlede fra Norge til Grønland via Bergen, skulle man sejle mod vest til Hvarf ( Kap Farvel) på Grønland, komme tæt syd for Island, men dobbelt så langt nord for Irland.
Kritik af Claudius Clavus’ arbejde
Der er ingen tvivl om, at Clavus arbejde vedrørende Grønland og Island havde stor betydning for samtidens kartografer. Korttegnere indoptog Clavius’ opdagelser direkte eller indirekte.
Men der er også rejst negativ kritik af Clavius.
For det første rejses der spørgsmålstegn ved, om han overhovedet gennemførte de antydede rejser til Grønland. Det bygger man på, at de stednavne, han anvendte, ikke var nordboernes egne, men selvopfundne og andre, der kom fra folkeviser. Clavius nævner heller ikke, at have mødt andre nordboere i Sydgrønland, selv om de måtte have været der på tidspunktet for hans rejse.
Disse og andre lignende kritikpunkter blev fremført af bl.a. korthistorikerne Bjørnbo og Petersen i 1904. Men faktum er, at Clavius flyttede grænserne for den kendte verden fra Norskehavet til Davisstrædet og Baffinbugten og at hans kort stod uimodsagt ind i det 18. århundrede.
Claudius Clavus sprængte det middelalderlige verdensbillede. Dette medvirkede til dannelsen af teorien om en vestlig søvej til Asien og som førte til Christoffer Columbus ’ genopdagelse af Amerika i 1492.
Christoffer Columbus står således lidt i gæld til en dansker.
Links:
Skrift udgivet i anledningen af Clavius’ 600-års fødselsdag:file:///C:/Users/Ole%20Jensen/Downloads/mmd,+Magasin_1988_4_04%20(3).pdf
Kortbog med Clavius’ tegninger: file:///C:/Users/Ole%20Jensen/Downloads/1427_Claudius_Clavus_First_Map_of_the_No.pdf