Sankt Jørgen var middelalderens barmhjertige ridder som alle fortalte fantastiske historier om. Det gjorde de på kalkmalerier i mange kirker og i mundtlige fortællinger. Ikke blot i Danmark, men overalt i den kristne verden. Ja, også blandt muslimerne. Han var den galante og barmhjertige ridder, der så heltemodigt besejrede det onde. Og hans spor rækker ind i vor moderne verden.
Teks og foto ale Ole Jensen.
Selvom navnet ‘Sankt Jørgen’ lyder ret så dansk, kom han faktisk meget langvejs fra, men alle elskede ham og den fantastiske fortælling, der handlede om hans bedrifter. Og i middelalderen elskede man en god historie. Ikke mindst fordi fortællingen handlede om kampen mellem det gode og det onde, om den galante, kønne unge mand, der kaster sig ud i en frygtelig kamp for at redde en smuk prinsesse fra døden og et lille kongerige fra en forfærdelig skæbne.
Vi begynder med fortællingen.
Ridder Jørgen kæmper mod den afskyelige drage
På kalkmaleriet ses prinsessen, der ser til med foldede hænder, mens kongen og droningen ser til fra kongeslottet.
Den taknemmelige konge tilbyder Jørgen store gaver, som han afslog og bad kongen give til de fattige.
Legenden om Sankt Jørgen var meget populær i middelalderen og dens budskab om mod og barmhjertighed var med til at lægge det kulturelle og ideologiske grundlag for middelalderens ridderskab og kavaleri.
I følge legenden ankommer ridder Jørgen på sin hest til et lille, bjergrigt kongedømme, hvor han på vej op ad en bjergsti møder en ung kvinde. Det viser sig, at hun er prinsesse. Hun græder, og da han spørger ind til, hvad der dog er i vejen, fortæller hun, om den frygtelige drage.
Hun fortæller, at dragen dagligt aftvinger kongedømmet et antal kvæg, som den æder. Men på et tidspunkt var der ikke flere kreaturer. Så påbød dragen dem, at de hver dag skulle ofre mennesker til den. En dag pegede pilen på hende selv, som det næste udvalgte offer. Nu var hun på vej til at møde sin forfærdelige skæbne i dragens hule.
Prinsessen bad Jørgen at flygte, så den ikke også tog ham.
Vor ridder nægtede at flygte. I stedet red han resolut op ad bjergstien. Her konfronterede han dragen med sin sænkede.
Med et mægtigt stød jog han lansen – der hed Ascalon (havneby i Mellemøsten) – ind i dragens gab og den døde ynkeligt.
Kongen var naturligvis lykkelig og tilbød ridderen store gaver. Men Jørgen afslog gaverne og bad kongen, at disse skulle gives til de fattige. Befolkningen viste sin taknemmelighed for dette og lod sig omvende til kristendommen.
Eventyret om Sankt Jørgen og dragen repræsenterer det godes kamp mod det onde. Og den fortæller historien om kristendommens værdier over for kaos og barbari. Mere konkret var historien med til at lægge det ideologisk-kulturelle grundlag for middelalderens kavaleri ved at definere, hvad ridderlighed var.
Legenden om Sankt Jørgen og dragen fortælles i Legenda Aurea. Det er en samling af hagiografiske biografier – d.v.s skriftlige skildringer af en helgens liv – samlet af Jacopo da Varazze, biskop af Genova, i middelalderen.
Sankt Jørgen blev født i Tyrkiet
Sankt Jørgen kom langvejs fra. Han blev født i Kappadokien omkring 280 e.Kr. Det ligger i det nuværende Tyrkiet. Hans far var af persisk oprindelse og moderen kappadokien. Lidt senere i livet flyttede familien til Palæstina, hvor han blev optaget i den østromerske kejser Diocletians hær.
Sankt Jørgen var en dygtig og pålidelig soldat og blev optaget som del af den kejserlige livgarde.
Han havde en kristen opdragelse, men Diocletian forsøgte at trække ham i retning af den hedenske tro. Sankt Jørgen nægtede og for dette blev han arresteret og tortureret.
Mens han var tilfangetaget, viste Gud sig for ham og gav ham den bedrøvelige meddelelse, at han skulle side tilfangetaget i seks år og derefter lagt på hjul og stejle. Mens han var tilfangetaget, omvendte han kejserens hustru, Alexandra. De blev derpå begge halshugget den 23 april 303 .
Legenden spreder sig
Legenden om Sankt Jørgen spredte sig i middelalderen overalt i den kristne og i den muslimske verden.
I den kristne verden skete dette via Korsfarerne. Her kæmpede Sankt Jørgen ifølge legenden sammen med dem ved Antioch og Jerusalem.
Legenden blev populær i den vestlige tradition i det 13. århundrede. Her var den baseret på dens latinske versioner i Speculum Historiale og den Gyldne Legende. Her blev den hjørnestenen i ridder romantikken fortælling om mod, galanteri og kristen barmhjertighed.
I år 494 e.Kr. blev Sankt Jørgen kanoniseret som helgen af pave Gelasius.
I den muslimske verden hedder Sankt Jørgen al Khader og har et kloster opkaldt efter sig i Palæstina ved byen Beit Jala , hvor han fejres af både muslimerne og kristne den 5. og 6. maj.
Sankt Jørgen var yderst populær i Danmark
Også i Danmark blev Sankt Jørgen yderst populær. Han var de svages beskytter. Og det var der brug for, da spedalskheden i 1100- tallet rullede over Danmark. Lidt senere omkring 1350 var det pesten. Den reducerede befolkningen med ca. 40% og kom tilbage i bølger gennem de næste mange århundreder. I den forbindelse blev der oprettet mange issolationshuse, kaldet Sankt Jørgens Gård eller blot Sankt Jørgen. Dette navn eksisterer stadig i mange danske byer. Også mange gader, stræder og kirker er opkaldt efter Sankt Jørgen.
Ude omkring i den kristne verden lever Sankt Jørgen også videre. Blandt mange eksempler kan nævnes, at han er en del Moskvas byvåben og han lever videre i det engelske flag, og at han i øvrigt er Englands skytsengel.
Billedet med Sankt Jørgen der dræber dragen kan du få som plakat. Klik på dette link: https://postertale.historiebloggen.com/products/kopi-af-gotisk-kalkmalerier-fra-tingsted-kirke-1