Gurre Slot var et stærkt forsvarsværk for dets borgherrer, Erik Menved og Valdemar Atterdag, i en meget urolig tid. Men for Valdemar var Gurre mere end et militært anlæg og et stærkt bidrag til hans sikkerhed. Der var ganske simpelt smukt og med et herligt jagtterræn, som også begejstrede 1800-tallets nationalromantiske digtere, bl.a. H. C. Andersen. Selvom det i dag henligger som en ruin, kan man ved besøg forstå, hvorfor Valdemar var så begejstret for ’sit Gurre’.
Af Ole Jensen.
Det skønne Gurre
Der er næppe mange ruiner, der er så højt besunget som Gurre Slot. Det være sig i sagn, folkeviser og utallige 1800-tals digtere. For eksempel skrev H. C. Andersen i digtet ’Gurre’ i 1842:
Ved Gurre-Sø holdt Kong Valdemar Jagt,
Smukt Hornet lød gjennem Skoven,
Den stod i sin rigeste Sommerpragt,
Og Stjerner funkled’ foroven;
Da raabte Kongen saa lystelig,
Hvor de vilde Skovduer kurre:
„Lad Gud beholde sit Himmerig,
Har jeg kun Gurre!”
Og således må man forstå, at Gurre Slot var et ganske vidunderligt sted, der kunne fremkalde de skønneste tanker og forestillinger blandt 1800-tallets nationalromantiske digtere.
Men hvad mente Valdemar om sit Gurre? Det afslører kilderne ikke meget om. Men han havde i hvert fald fået sin dronning, den skønne Helvig, på borgen. Til yderligere forsødelse af tilværelsen, skulle han tillige have fået installeret sin elskerinde, Tove, på slottet. Ifølge legenden blev Tove dræbt af dronningen. Men ingen kilder understøtter dette, og det kan meget vel være en skrøne.
Derudover hyggede kongen sig med jagter i området. Ifølge sagnet jager han hver nat omkrinmg slottet.
Gurre Slotsruin
Gurre Slot er i dag reduceret til en bunke mursten i nogle få meters højde. Men i 1300-tallet var Gurre et seriøst forsvarsanlæg, der skulle yde sin borgherrer maksimal beskyttelse. Borgen ligger ud til Gurre Sø og på den modsatte side lå den ved Lille Gurre Sø (som i dag ikke findes mere). Der har tilmeld muligvis været en voldgrav.
Lad os bevæge os udefra og mod borgens indre. Først har vi den ydre ringmur. Den omkranser et område på ca 230 x 180 meter (ca 42.000 m2). Derefter kommer en indre ringmur med fire hjørnetårne og på indersiden af ringmuren var der formodentlig en vægtergang.
I den indre borggård har vi centraltårnet. Den er opført på en lille forhøjning i landskabet. Dette tårn skulle yde den ultimative beskyttelse for borgherren. Derfor var der heller ikke adgang fra stueplan, men kun fra de øverste etager, således at det var svært for en fjende at tilkæmpe sig adgang.
Udenfor den centrale borg har der været nogle større teglstensbygninger, som formodentlig har huset kongens rytteri og mandskab.
Gurre Slots borgherrer
Gurre Slot blev antageligt grundlagt af Erik Menved, der var konge fra 1286 til 1319. Han var søn af Erik 5. Klipping, som blev myrdet i Finderup Lade, da Erik var 12 år gammel. Menved var konge i en særdeles urolig tid. Efter nederlaget ved Stralsund i 1317 og det efterfølgende økonomiske og politiske kaos, der førte til pantsætningen af Fyn til de holstenske grever, kom der adskillige oprørsforsøg på Sjælland og i Jylland.
Disse meget urolige tider er måske en del af forklaringen på Gurre Slot og dets placering i et sumpet og utilgængeligt område i det nordlige Sjælland. Det skulle være så svært som muligt at få en hær organiseret til angreb på borgen. Det havde han rigtig meget brug for.
Af Gurre Slot byggede han centraltårnet og den nordlige forborg samt muligvis voldgraven.
Gurre Slots næste betydningsfulde borgherre var Valdemar Atterdag, der var konge af Danmark fra 1340 til 1375 – og faktisk døde på Gurre Slot. Han blev konge i en særdeles urolig tid, men det lykkedes ham på hårdhændet vis at genforene landet efter det økonomiske og politiske fallitbo, som Erik Menved efterlod.
Også Valdemar Atterdag havde brug for at kunne finde beskyttelse bag en stærk borg, og den fandt han dels i Vordingborg, dels i Gurre Slot.
Omkring midten af det 14. århundrede ombyggede Valdemar centraltårnet og ringmuren med de fire hjørnetårne, blev opført ligesom forborgen blev udvidet og der blev tilføjet en større ydre ringmur. Der blev ligeledes tilføjet en del andre bygninger, bl.a. en større kakkelovn, en smedje og et kapel.
Også dronningen Margrete 1. og Erik af Pommern opholdt sig ofte på Gurre Slot, ligesom der blev holdt retterting på slottet.
I løbet af 1430’erne etablerede kong Erik af Pommern et møntværksted på Gurre Slot. Her fremstillede man den såkaldte gros – d.v.s. en 9 penning mønt. Dette var den største mønt, der blev præget i Danmark. Men mønten viste sig at have karakter af en underlødig sølvmønt og var mindre værd end pålydende.
I løbet af det 16. århundrede blev borgen nedrevet. Herefter har den bidraget med mursten til de omkringliggende landsbyer og i dag et dejligt turistmål ude i naturen.