Fattigmandsbibelen var middelalderens guide til kunstnerne, så de både kunne undgå fejl og blive inspireret, men den var dyr og kun for de få at eje.
Af Ole Jensen
Kalkmaleriekunstnerne brugte Fattigmandsbibelens tegninger og tekster som en guide eller skabelon til at få kalkmalerierne korrekte. Det er en type håndbøger eller billedbøger fra primært det 14. og 15. århundrede. De blev anvendt af prædikanter, kunstnere og andre til at formidle Det Gamle og Det Nye Testamente overfor den brede befolkning. Således var Fattigmandsbibelen, middelalderens guide til kunstnerne, og andre meget speciel.
Et eksempel på ‘Fattigmandsbiblen’. Hvor de første af denne type tryk var udført som tegninger uden farver, er dette eksempel fra ca. 1450 et såkaldt bloktryk i farver, eller farvelagte tegninger. Som det midterste billede viser, er temaet De hellige Tre Konger. Ud over dette er der forklarende tekster.
Fattigmandsbibelen var meget kostbar
På trods af navnet, var Fattigmandsbibelen faktisk meget kostbar og kun for de få at eje. Oprindeligt blev de udført som tegninger og senere blev de lavet med farver. Tekst og billeder for hvert tema blev samlet på én side. Kilder antyder, at de første ses omkring 1200-tallet, men fra 1400-tallet var de blevet populære. Fra 1500-tallet ophørte deres betydning, og derfor var fattigmandsbibelen, som middelalderens guide til kunstnerne, relativt kortlivet
De var oprindeligt fremstillet på en slags pergament eller skind. Fra midten af 1400-tallet blev træsnit brugt som trykplader til trykte udgaver, som blev limet til en bog på op til 40 – 50 sider.
Kunstmalerne brugte i vidt omfang denne illustrerede bibel som forlæg til deres motiver på kirkernes hvælv. På denne måde kunne de holde styr på motiverne og de historier, de fortalte. Det var virkelig middelalderens guide for kalkmalerikunstnerne, kendt som ‘Fattigmandsbibelen’.
Da bøgerne var umådeligt dyre, er det tvivlsomt, om de enkelte mestrer eller værksteder faktisk ejede en sådan bog. Men et eller andet sted oppe i det kirkelige system må man antage, at man havde adgang til en bog og at man måske kunne arbejde ud fra kopier. Måske spillede det også en rolle, at sydfra tilrejsende kunstnere kunne have delt deres viden. De kunne have deltaget i forskellige større projekter og kommunikerede deres viden videre til danske værksteder. Det ved vi ikke noget om og kan kun gisne.
Fattigmandsbibelens opbygning
Bøgerne er ofte opbygget således, at der er et centralt billede, der er omgivet af et antal mindre billeder med en passende tekst. Ofte er det centrale billede fra Jesus liv, eller fra kristendommens oprindelse og Dommedag, og som regel fra Det nye Testamente.
Motivet i midten støttes herefter af billeder fra Det gamle Testamente og relationen til dette emne er forklaret i et par tekstblokke. Udførelsen kan variere, men ofte ses fire profeter – to foroven og to forneden – der holder skriftruller med citater fra deres skrifter, der således indleder det samme tema fra evangeliet. De afbillede figurer kan have tekstbånd tilføjet, som beskriver scenen.
Som det fremgår af de to billeder nedenfor var middelalderens guide til kalkmalerikunstnerne ikke et diktat til, hvordan de skulle male en situation fra bibelen, men tanker til inspiration og hvor man søgte at sikre, at det centrale indhold var korrekt.
På latinsk hedder Fattigmnandsbibelen ‘Biblia pauperum’, men det er lidt af en tilsnigelse, da det blev opfundet af tyske forskere i 1930-erne.
Nedenfor et antal gengivelser af Fattigmandsbiblen, der var middelalderens foretrukne guide til kunstnerne.
Du kan læse yderligere om ‘Fattigmandsbibelen’ her: DE MALEDE FANDEN LØS – middelalderens kalkmalerier
Du kan også læse mere her: https://pure.au.dk/ws/portalfiles/portal/333559577/artikel_7_bibliana_01_23.pdf