Af Ole Jensen
Kalkmaleriet, Opstandelsescenenen, i Undløse Kirke, og i særdeleshed serktionen af dette kaldet ‘Den sovende Soldat’, udført af ‘Uniosmesteren’ , repræsenterede et nybrud i middelalderens danske kirkekunst. Det er sandsynligvis udført af en kunstner sydfra.
Klakmaleriet ‘Opstandelsesscenen‘, hvor vi ser Jesus i midten der stiger op fra graven og de fire soldater der omgiver ham- ‘Den sovende Soldat’ ses til venstre. Netop dette værk blev i 2006 tildelt Kulturministeriets ‘Kulturkanon’ , som værende et uomgægeligt eksempel på dansk kulkturarv. Nedenfor besæftiger vi os mere med den sovende soldat.
Opstandelsesscenen fra omkring 1430 er en blandt otte scener, som Unionsmesteren – også kaldet ‘Undløsmesteren ‘ – har gennemillustreret den midtsjællandske kirke med.
Men Opstandelsessscenen er helt speciel. Det er ikke blot tilfældet i forhold til de øvrige kalkmalerier i kirken, men unikt i forhold til datidens danske kirkekunst som sådan.
Detailrigdom og nye teknikker
Det nye og afgørende ved specielt Opstandelsescene er den detailrigdom og de teknikker og præcision, som kunstneren anvendte. Det giver et markant nybrud i, hvordan kunsten opleves.
To kalkmaleerier der viser forsskellene på Opstandelsesscenen (til venstre) og et andet kalkmaleri, Dommedagsscenen, fra samme kirkle.
På de to billeder ovenfor fra samme kirke fremgår forskellene.Til højre ses kalkmaleriet, ‘Dommedagsscenen’. Her ses Jesus til venstre række ud efter de fordømte. De har sprængt portene til Helvede (de gule låger) og fra huset bagved ses flammerne stikke ud af vinduerne, meens en skrigende djævel stikker frem til højre. Alle samfundslag – også en konge – er repræsenteret. Figurerne er udført uden særlige karakteristika og næsten ingen individualitet (med undtagelse af djævelen). Formålet med kalkmalerier er helt klart at fortælle om frelsens mulighed og gennem kunsten at gøre dette begribeligt og medrivende og dermed overbevisende for betragteren. Kunstneren har ikke haft helt styr på proportionaliteten i kropsdelene.
På billedet til venstre, der er et udsnit af det øverste billede, ses de sovende vagtsoldater og Jesus, der – formodentlig med et brag – gennembryder kisten stenlåg og stiger op fra graven. Her er det ikke blot scenen og dens sammensætning, der skal fortælle, men hvert enkelt penselstrøg og deres præcision. Disse er med stor kunstnerisk evne udnyttet til at give personerne individualitet og samtidig fortælle, hvem de er: Det er nogle frygtelige banditter, men absolut ikke skal vække. Der er rimeligt styr på kropsdelenes proportionaalitet.
Lad os fokusere på soldaten helt til venstre og her på hans ansigt (der er gengivet her til venstre i stor forstørrelse). Hvert enkelt penselstrøg er udført, med det formål at give soldaten hans helt egen personlighed. Bemærk stregerne ved eller under hans hat. Det er skraveringer, der skal antyde skygge. Det er også helt nyt. Hans næse har et par gamle snit. Det var noget, man typisk gav forbrydere. Han virker særdeles brutal: Man kan forestille sig, at han lige så gerne slår andre soldater ihjel, som han myrder små børn og kvinder. Bare han får sig et godt måltid mad og et krus øl.
Præcisionen og detaljerigdommen – og ikke mindst bevidstheden om kropsbygning – fortsætter ud i måden soldaten sidder på, tøjets folder osv.
Opstandelse Scenen og i særdeleshed Den sovende Soldat, er det første udtryk i Danmark for den stilart, der omkring 100 år senere afløste gotikken: Renæssansen.
Kirkebyggeriet var tidens bonanza
Undfløse Kirke på midtsjælland er en typisk dansk landsbykirke. Som utallige andre kriker har den i middelalderen været genstand for en gennemgribende ombygning og udvidelsee både indvendig og udvendig.
Kirkebyggeri var i middelalderen inde i et sandt bonanza: Der blev opført ca. 2000 stenkirker gennem den danske middelalder. Rigtig mange af disse bestod kun i relativt kort tid, inden de blev ombygget og lavet større og fik hvælvinger. Så skulle kirkerummet males om og der skulle males freskoer på hvælvene, søjler o.s.v.. Det var den branche, man skulle være i, hvis man ville være der, hvor der var vækst og man fik brød på bordet.
Det gjaldt også hvis man var kalkmaler. For næsten alle sogne ville have biblen fortalt for menigheden på hvælvene. Så kunne man blive populær, som den ansvarlige for kirken. Og hvis menigheden mistede koncentrationen under præstens ulidelige – og måske uforståelige – prædiken, så fik de dog noget ind med øjnene, når de lod sig underholde med at betragte kalkmalerierne. Mange kalkmalerier kunne også være ganske sjove og ikke mindst sjofle. Årtier senere, når man var trætte af at se på malerierne og måske murene blev for tilsodede, valgte man at male det over og begynde forfra med andre motiver. Det gav alt sammen arbejde.
Hvorfra kom kunstnerne
Men hvor kom fresco-kunstnerne fra, hvem var de, hvordan var de organiseret og hvordan skete ændringerne i det kunstneriske udtryk? Alle spørgsmålene har det til fælles, at vi ingen kilder har til svarene. Så vi må lave nogle kvalificerede gæt.
Kalkmalerierne – ligesom religionen, kirkebyggeriet og arkitekturen i øvrigt – kom sydfra, og i overvejende grad fra Tyskland. Det samme må vi antage, var tilfældet for nogle af fresco-malerier. Det var sikkert ikke tilfældet for alle. Mange var nok lokale, der lod sig inspirere af de fremmede og deres kunst Som fresco-kunstner var det ikke nok at vide, hvordan man valgte motiver ud fra de religiøse temaer og kunne male stregerne, man skulle også vide, hvordan man blandede farverne og hvilke mineraler, man skulle anvende for at opnå farverne og hvor man fik mineralerne fra.
Specialiseret viden
Det var således specialiseret viden, der kom til anvendelse. Ikke blot blandt fresco-malerne, men også blandt murerne og tømrerne. For eksempel når der skulle laves hvælv. Det forekommer rimeligt at antage, at hver af disse fag var organiseret som individuelle grupper – måske familier – der vandrede omkring i en landsdel og via deres netværk fik nys om projekter, hvor de kunne finde arbejde for en mester.
Måske blev kalkmalerierne i Undløse Kirke udført af en sådan mester og gruppe af malere. Baseret på den stil og andre detaljer, de er udført med, mener man at denne mester har illustreret flere sjællandske kirker og nogle kirker i Stockholms-området og i Skåne. Men vi kender ikke deres navne, for malerierne blev ikke siogneret og der findes ingen skriftlige kilder. Navne som ‘Unionsmesteren’ er en langt senere tilføjelse.
‘Opstandelse Scenen’ og i særdeleshed ‘Den sovende Soldat’ er dog så markant fra samtidens frescoer i Danmark, at det forekommer rimeligt at antage, at stil og udførelse højst sandsynlig stammer fra en kunstner, der er indvandret sydfra og har tilsluttet Undløse Mesteren. Det var sandsynligvis også tilfældet for mange andre kirker og ved andre markante stilskift i kalkmalerierne gennem middelalderen.
