Alkohol var sund fornuft i middelalderen

Tekst og foto af Ole Jensen

Alkohol var sund fornuft i middelalderen, fordi det var den mest almindelige kilde til uforurenet drikke. Derved blev brygning til et erhverv, som kvinderne kunne deltage i.

Øl var den foretrukne drik, og med alderen gik man lige fra modermælken til øllet. Men det var ikke uden risiko for alkoholisme.

Produktion af øl

I middelalderen drak man rigtig meget øl. Det var primært den lette type med kun lidt alkohol, og som det antydes på dette kalkmaleri fra Tuse Kirke, var brygning af øl primært kvindernes arbejde.

   Der var meget magi forbundet med ølbrygning, mente man, og netop kvinder havde stærke forbindelser med det magiske,. På billedet ser vi en kvinde i i gang med at tappe øl fra en tønde. Hun er omgivet af to djævle, der driller hende. Den ene rykker i øltønden mens den anden stikker en pind op mellem hendes ben og kjolen er gledet højt op på låret. Dette antyder selvfølgelig en sexuel relation eller forsøget på det.

   Alt kunne gå galt, så øllet blev dårligt og måske udrikkeligt. I  dag ved vi, at det i høj grad skyldes renlighed og gæringsprocessen, men i middelalderen var denne viden ukendt  (man vidste dog at vandet skulle koges). Så når det gik galt, skyldes det djævlens påvirkning via kvinderne.

Den fordrukne mand

Nogle vil nok finde dette kalkmaleri fra ca. 1475 af Isefjordsmesteren i Tuse Kirke aldeles provokerende og upassende, men ikke desto mindre indrammer det flere aspekter ved middelalderens alkoholkultur.

I den nederste halvdel af kalkmaleriet ser vi en mand, der øjensynlig er døddrukken. Han står med blottet lem og tisser ned i noget, der ligner en øltønde. Over ham kommer en furie af en rasende kvinde med et piskeris, som hun nok grundigt bearbejder den fulde drønnert med, for således at gøre ham det klart, at hans opførsel er aldeles upassende. Til højre for kvinden ses nogle utydelige rester af folk, der sidder ved et bord med krus i hænderne. Det antyder, at vi nok er i  et værtshus eller udskænkningssted, som kvinden ejer eller betjener, og at hun er rasende over gæstens vanvittige opførsel.

   Men hermed er eskapaderne ikke slut endnu: Tæt ved, men ikke som en del af det første maleri,  ses en nøgen mand med et glas øl i den ene hånd og et stykke brød eller kød, som han spiser af, i den anden. Aldeles mystisk bliver det med billedet af en mand, der åbenbart hænger sig (løkken er dog løs!).

   En aften – måske blot en blandt mange – på værtshus, hvor det går helt amok.

   Men hvorfor malede man  sådanne kalkmalerier?

En kirkelig provokation

Der er ingen tvil om, at kalkmalerierne, da de blev udført, blev opfattet som grænseoverskridende og en provokation. Det nok var en billedtype med et indhold, som både dem der ledede kirken og kunstneren var enige om, skulle udføres, for at tjene et bestemt budskab.

   Budskabet kunne være to ting: For det første at advare mod at drikke for meget og drukkenskab og i den sidste ende alkoholisme. Når sprutten går ind, slår hjernen og man opfører sig aldeles latterligt. For det andet, kan dette budskab udmærket blive båret af en lokalkendt person, som man ville latterliggøre.

   Men kalkmalerierne med den tissende mand og konen, der brygger øl, viser også lidt om kvindernes situation.  Ølbrygning og ølboder/værtshuse og udskænkning var i begyndelsen af middelalderen områder, der kunne give kvinderne en vis selvstændig erhvervsvirksomhed.

   Men kvinderne – ’ølkonerne’ – mødte op gennem middelalderen en tiltagende ekskluderende konkurrence. Dels blev brygning af øllet professionaliseret gennem etablering af egentlige bryggerier.

Professionalisering af ølbrygningen

I løbet af det 13 århundrede etablerede mere professionelle bryghuse sig i Danmark.  Det var primært købmænd, der stod bag, og de havde eneret på at sælge det finere og stærkere øl til beværtningerne. Men ølkonerne kunne stadig sælge deres lette øl.

   I løbet af middelalderen kom der også importeret alkohol. Det var i høj grad øl fra den nordtyske hanseby, Lybeck. Deres øl var bedre og stærkere, end det man producerede i Danmark.

   Det stærkere og bedre øl var i praksis forbeholdt eliten, fordi det var dyrere. Det gode tyske øl, der specielt kom fra Lubeck, smagte helt sikkert også de kongelige gamer. Men kongen måtte tage andre hensyn, for handelsøkonomisk var det en dårlig ide, at importere så meget tysk øl.

   Et af initiativerne  var at kongen etablerede et bryghus,  Det skete i 1443 med kong Christoffers etablering af et bryghus, Kongens Bryghys, ved Frederiksholms Kanal. Det skulle først og fremmest levere øl til den kongelige husholdning  og til flåden.  Det havde fire ølkar, en bryggerpande og en urtekedel. Bryghuset har gennem  tiderne haft en omskiftelig tilværelse. I dag kendes produktet bla for hvidtøl fra Carlsberg.

   Parallelt med denne proces blev den kommercielle ølbrygning forbedret  og ølbryggerne organiserede sig i eget lav.

   Også kirken var storproducent af øl. Det skete ved domkapitlerne og i klostrene. Øllet gik til de gejstlige eget forbrug, for præsterne, nonnerne osv. drak anselige mængder øl.

   Klostrene delte deres viden nationalt og internationalt. Det gjaldt bl.a. omkring udvikling af nye medicinpræparater og meget andet, herunder også øl. Dette netværk var med til at udvikle brugen af humle i stedet for porse, til at konservere øllet og således forbedre det.

Vinen var for eliten

   Også vinen fandt vej til de danske ganer. Men vinnen var for eliten og kirken, blandt andet som nadver-vin. Men den danske elite foretrak øllet – i modsætning til, hvad der var tilfældet blandt den øvrige europæiske elite.

   Og så var der brændevinen. Det var munkene der udviklede destillationen. I første omgang indgik alkoholen som et middel til at begrænse pesten. Men kunsten at destillere udviklede sig først sent i middelalderen, og brændevinen blev først populær i den senere periode.

Alkoholkulturen

Alkoholkulturen, og specielt øllet,  har således dybe historiske rødder og var dybt integreret i hele samfundet.

   Dette skete i et stærkt klassedelt samfund med store økonomiske forskelle mellem klasserne. Derfor var  behovet stort for bedre (dyrere) drikke blandt de øvre klasser. Derved udviklede importen fra Tyskland af bedre og stærkere øl og vin og en udbredt etablering af egentlige danske bryghuse. Samtidig med dette dukkede den eksisterende lav-struktur op og sikrede, at der kom en begrænset adgang til erhvervet.

Resultatet var, at kvinderne typisk blev presset ud af markedet. 

Nedenfor er der et lille slide-show, hvor vi går lidt tættere på værtshuscenen:

Du kan se flere i kalkmalerier fra Smørum Kirke og fra 37 andre danske kirker i min bog, ‘DE MALEDE FANDEN LØS’. Klik her: https://www.saxo.com/dk/de-malede-fanden-loes_pdf_9788771436228?srsltid=AfmBOopFM0ZhhdaV2WxdS6vIjRxdPIL3gOmz75HWzQkgl4hU2UiDPT7S