Lindormen var et frygtet bæst i middelalderen

Tekst og foto af Ole Jensen.

Lindormen var et frygtet bæst i middelalderen. Men i Skibby Kirke er den malet som et sødt bæst, man har svært ved at frygte. Men i middelalderen frygtede man lindormen og alle de andre bæster, der ville menneskene ondt.

Lindormen indgår som et mindre kalkmaleri i den i øvrigt rigt dekorerede kirke. Her er der malerier fra både den romanske fra omkring 1175 og i særdeleshed den gotiske periode fra ca. 1350, som vores Lindorm er fra.

Lindormen i Skibby Kirke på Sjælland fra ca 1350 og malet af Jørlunde Mesteren. Lindormen var et frygtet bæst i middelalderen, som man havde alt mulig grund til at være bange for. Den havde det med at slynge sin krop om kirken og således forhindrede den folk i at komme ind. Men i Skibby Kirke er den malet som et sødt bæst, man har svært ved at frygte. Men i middelalderen frygtede man lindormen og alle de andre bæster, der ville menneskene ondt. Lindormen indgår som et mindre kalkmaleri i den i øvrigt rigt dekorerede kirke. — Lindormen iSkibby Kirke på Sjælland fra ca 1350 og malet af Jørlunde Mesteren. Lindormenvar et frygtet bæst i middelalderen, som man havde alt mulig grund til at værebange for. Den havde det med at slynge sin krop om kirken og således forhindrede den folk i at komme ind. Men i Skibby Kirke er den malet som et sødt bæst, man harsvært ved at frygte. Men i middelalderen frygtede man lindormen og alle deandre bæster, der ville menneskene ondt. Lindormen indgår som et mindrekalkmaleri i den i øvrigt rigt dekorerede kirke.

Lindormen huserede overalt

I middelalderen havde man rigtig god grund til at frygte Lindormen. Dette bæst havde en kedelig vane med at lægge sig omkring den kirke, den havde udvalgt sig. Den var, må det forstås, gigantisk stor og hvis den var så stor, at den kunne bide sig selv i halen, ville kirken styrte i grus. Men før dette og mens den har snoet sig omkring kirken, forhindrer den folk i at komme ind i kirken.

En anden version af Lindormen. Her er der en samling af bæsterne, der er malet som et bånd ved korbuen.

Men der var måder, hvorpå man kunne kæmpe mod Lindormen, Man kunne nemlig opfordre en tyrekalv med fuldfed komælk. På et tidspunkt blev den så stor og stærk, at den kunne kæmpe mod bæstet og besejre dette.

Hvorfra kom dette væsen? Den kommer fra hasselnødder. Og når man spiser en hasselnød, er der risiko for, at man får en sådan larve med. Og nu vokser den sig stor inde i mennesket. På et tidspunkt angriber den hjertet og mennesket dør. Den døde begraves på kirkegården. Lindormen vokser videre og til sidst bryder den op af jorden. Uhyret er født!

Dette gentog sig mange steder i Danmark – og i øvrigt også rundt omkring i Europa.

Frygten aflives med karikaturen

Men denne historie om frygt, køber Jørlunde Mesteren ikke. Med karikatur af Lindormen gør han den nærmest til et sødt krammedyr for små børn. Dermed afliver kunstneren frygten med humoren.

Det var der dog mange andre der gjorde. De utallige navnløse rædsler, der voksede frem – specielt om natten og ude i skovene – skulle forklares. Derfor skulle de også have en form og et konkret billede, sådan som det var tilfældet for lindormen, basilisker osv.

Disse var bæster, man frygtede. Men der var også andre, specielt enhjørningen, der blev opfattet som uskyldsrene. Enhjørningen blev derfor ofte forbundet med jomfru Maria.

Jørlunde Mesteren – kunstneren med den store historie

Jørlunde Mesteren fortalte sine historier i kalkmalerierne uden højråbende religiøst bulder og brag om fortabelse i helvedes flammer. . De højgotiske malerier er i koret og omhandler Jesus fødsel, memento mori (‘husk, du skal dø’ motivet), Jesus lidelseshistorie og Dommedag. Det særlige ved disse er, at et fag samler en bredere historie, og uden adskillelse mellem de enkelte temaer, eks. Bebudelsen, Maria med barnet i Betlehem og Fremstillelsen i Templet, ses i ét fag.

Specielt interessant er Jørlunde Mesterens maleri med scenen Memento mori (‘husk, du skal dø’).

Memento mori – ‘Husk, du skal dø’ fra 1350 af Jørlunde Mesteren i Skibby Kirke. En grotesk allegori med et jagtselskab der viser tre glade konger i flotte dragter og falke på armen ses i et kækt ridt. Omkring dem løber jagthundene fornøjet. Men så møder selskabet tre andre konger i skikkelse af nogle kronede dødninge med modbydelige benorme, der snor sig om deres kroppe. Teksten over dem er ulæselig, men moralen er, at døden rammer os alle selv fyrster, selv når de er i deres mest livsbekræftende og usårlige øjeblikke. Til højre er i forstørret udgave indsat en dødning med krone og orme.

Her ser man et jagtselskab med tre glade konger, der kommer brusende i et kækt ridt. De er klædt i flotte dragter og har jagtfalke på armen. Omkring dem løber jagthundene fornøjet. Man fornemmer rytternes selvsikkerhed og overbevisning om, at for os kan intet ondt ske.

Men så møder de tre konger nogle kronede dødninge. De har modbydelige benorme, der snor sig om deres kroppe. Teksten over dem er ulæselig, men moralen er, at døden rammer os alle selv fyrster, når de er i deres mest livsbekræftende øjeblikke.

Romansk kalkmaleri i apsis

Efter afdækningen af kalkmalerierne i korets hvælving fandt man i apsis endnu et maleri – og dette er som nævnt fra kirkens oprindelse. Her ses derfor i dag et imponerende maleri med en 2,25 cm høj afbildning af Kristus omkranset af en regnbue og desuden omgivet af de fire evangelister; Matthæus, Markus, Lukas og Johannes. Ved Kristus’ side er også evangelisternes symboler; Mattæus-englen, Johannes-ørnen, Markus-løven og Lukas-oksen. I venstre hånd har Kristus en bibel, mens højre hånd løftes til velsignelse af menigheden. Ideen til dette storslåede maleri er tydeligvis hentet fra Johannes’ åbenbaring, hvor det bl.a. beskrives, hvorledes Jesus sidder på en trone i himlen omgivet af en regnbue.

Dette maleri, som er bedre udført end de senere malerier i korets hvælvinger, menes stilmæssigt at være inspireret af tilsvarende byzantinske malerier og mosaikker i Italien og Sicilien. Den kirkelige kunst har haft sin vandring fra syden til det nordlige.

Majestas domini i Skibby Kirke og stærkt restaureret i 1858. Kristus løfter den ene hånd til vel signelse, og i den anden holder han biblen og jordkuglen ligger i hans skød. Omkring ham ses de fire evangelister og deres symboldyr. Nederst ses en friserække med fabeldyr.

I slideshowet nedenfor kan du se flere billeder med kalkmalerier fra Skibby Kirke af både romansk og gotisk oprindelse.

Skibby Kirke nær Frederikssund blev bygget i begyndelsen af 1100-tallet. Den var fra dette tidspunkt en stor kirke, fordi Skibby var en købstad,og kirken har derfor ikke fået tilføjelser
Historien om Jesus tidlige liv fortælles i én kappe: Øverst ses Bebudelsen, hvor en engel fortæller en undrende Maria, at hun venter Jesus. Nederst t.v. sidder Maria i barselssengen med Jesus, og den aldrende Josef er placeret småsovende udenfor begivenheden. T.h. i hvælvet fremstilles Jesus for Simeon i templet. Personernes røde pletter på kinderne og nedadrettede ansigter ses ofte i de højgotiske kalkmalerier. Korets nordkappe
Dommedag. Kristus sidder på regnbueovalen og holder hænderne frem med de blødende sår fra korsfæs telsen. Fra hans mund udgår straffens og rettens sværd. T.v. går de frelste hen mod ham. På højre side går de fordømte. De er nøgne, har sår på kroppen og er ulykkelige, for foran dem slikker Helvedes flam.mer op. Over dem flyver en grisk djævel . sydkappen.
Jesus korsfæstelse. Fra v – h: Piskning, korsfæs opstandelse (se også billede andet sted fra opstandelsen). Koret, østkappen.
Den korsfæstede Jesus er nede fra korset og trådt ud af sin kiste. Han holder håndflader frem, så man kan se hans sår. Til højre er Sejrsfanen og nederst i billedet ses de sovende soldater. Dette foto er et udsnit fra det forrige billede.
De fordømte står over for Helvedes flammer.
Sct. Martin af Tours i strakt galop, mens han med sværdet skærer i sin kappe, for at dele den med den halvnøgne krøbling. Koret, vestkappen
Sct. Martin af Tours i strakt galop, mens han med sværdet skærer i sin kappe, for at dele den med den halvnøgne krøbling. Koret, vestkappen
Lodret række af motiover i korhvælvet fra den romanske periode.
eksempel på fabeldyrene i friserækken. Apsis
En sød lille hund – måske en Gravhund – danser glad adsted. Dette billed er er udsnit fra det forrige Memento mori motiov. Baggrunden er skrabet bort.